Motiveres du af udvikling af værktøjer og løbende forbedring? Ser du dig selv i rollen som projektleder på
nogle udviklingsinitiativer? Har du en naturlig interesse for at arbejde med Power BI? Så er en stilling som Business Controller i vores Finance Team en oplagt mulighed.
Ansvar og opgaver
Vores business controlling team består af 6 stærke kolleger og er en del at et stort Finance team på +30 medarbejdere med fokus på udvikling og digitalisering. Du vil som Business Controller blive en del af business controlling teamet, hvor du særligt vil arbejde tæt sammen med vores Supply Chain ledelse.
Dine primære opgaver vil være udvikling, forbedring og vedligeholdelse af Power BI-løsninger herunder datamodeller og ledelsesrapportering. Du vil ligeledes bidrage til månedsafslutning og analysere økonomiske afvigelser samt identificere mulige forenklinger og løbende udfordre og optimere processer og forretningsgange. Udarbejdelse af budgetter, perioderegnskaber og forecasts vil ligeledes være din opgave for dit forretningsområde.
Som en naturlig del din interesse for Power BI-modeller definerer du relevante KPI’er og indsatser for Supply Chains forretningsenheder og sikrer løbende opfølgning til ledelsen. I forhold til projekter og investeringer udarbejder du analyser og business cases i tæt samarbejde med ledelsen.
Et større strategisk projekt omkring implementering af nyt ERP-system, D365 FO, er allerede godt i gang. Du vil opleve, dette også præger udviklingen af rollen som business controller i vores Supply Chain.
Kompetencer
Du har en relevant erhvervsøkonomisk uddannelse (evt. HD, kandidat eller lignende), gerne med erfaring fra produktion eller logistik. Du behersker engelsk i skrift og tale.
Du er vant til at arbejde struktureret og metodisk med Excel og Power BI eller alternativt andre lignende værktøjer, så du hurtigt kan tilegne dig Power BI-kompetencer.
Med din kommercielle forståelse er du desuden en grundig og dygtig kommunikator, der agerer sparringspartner for dine forretningsområder. Du udfordrer modigt og ambitiøst processer, data og ledelsen i dit ansvarsområde ud fra målet om sammen at nå bedre resultater.
NDI Group A/S består blandt andet af selskaberne NDI, Super Dæk Service, Flex1One, Tyretrust og J.A.K., og med kontorer i både Norden og Tyskland er vi samlet 1.150 kompetente og engagerede ansatte, som alle deler ambitionen om at ”ville være branchens bedste”. Du vil hurtigt mærke, at strukturen er flad, og at handlekraft og udvikling værdsættes. Du vil få arbejdsplads ved NDI Group i Brørup, hvor vores Shared Services er samlet.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med gode muligheder for udvikling, løn efter kvalifikationer og med en god kantineordning.
Har vi vakt din interesse?
Er du nysgerrig efter flere detaljer om jobbet, er du velkommen til at kontakte Hanne Fastrup Krøjgaard på telefon 2710 2818. Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende.