Content & DXP Specialist – kombiner din tekniske forståelse og kreative sans

Brænder du for digitalt indhold, og motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem teknik og kommunikation?

Bliv en del af NDI Group og få en central rolle i den digitale udvikling

NDI Group er en af Nordens førende leverandører af dæk og fælge med hovedsæde i Brørup og aktiviteter på tværs af flere lande. Vi er midt i en spændende digital udviklingsrejse og søger nu en Content & DXP Specialist, der kan være med til at videreudvikle vores digitale platforme og sikre et stærkt, ensartet udtryk på tværs af markeder.

IT-afdelingen består af 28 kollegaer fordelt på specialiserede teams i et åbent fælleskontor. Afdelingen er en central del af koncernens Shared Service-funktion og arbejder sammen med hele organisationen. Du bliver en del af vores E-commerce team, hvor du samarbejder på tværs af IT, marketing og forretningsenheder i Danmark og udlandet.

Vi tilbyder en hverdag med udvikling og frihed under ansvar

Du bliver en del af en kultur med en uformel og familiær omgangstone, samt et agilt team, hvor læring, samarbejde og kreativitet er en naturlig del af hverdagen. 

Content & DXP Specialist er en alsidig hybridrolle, der kombinerer det tekniske arbejde i CMS/PIM med kreativt content og e-commerce-koordinering. Her bidrager du både med drift, udvikling og kreative input og i tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen får du mulighed for at præge, hvordan vi arbejder digitalt. 

Frihed, medbestemmelse og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen, hvor vi har tillid til, at du tager ansvar og bringer dine idéer i spil. Du får en attraktiv lønpakke baseret på dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedssikring og en lækker kantineordning – samt mulighed for hjemmearbejdsdage, når det passer ind i opgaverne. 

Dine opgaver omfatter blandt andet

  • Udvikling og drift af CMS og PIM, herunder identificering af forbedringer og test af nye funktioner
  • Sikring af struktur og datakvalitet i CMS og PIM, herunder kategorisering og produktdata
  • Oprettelse og opdatering af sider, kampagner og produkttekster i tråd med vores tone-of-voice
  • Kvalitetssikring af indhold, billeder og layout, så alt fremstår skarpt og ensartet på tværs af markeder
  • Udførelse af HTML-tilpasninger, tracking og test ved releases.
  • Samarbejde med marketing og commerce om udvikling af content-struktur og styrkelse af brugeroplevelsen

For at lykkes i rollen 

Forestiller vi os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for IT eller kommunikation – og gerne et par års erfaring fra en lignende rolle.
Du motiveres af at skabe struktur i det digitale univers, men trives også med at udfolde din kreative side.

Vi ser gerne, at du

  • Har erfaring med CMS-systemer og gerne Optimizely eller lignende
  • Har kendskab til PIM-løsninger (fx InRiver)
  • Her erfaring med E-commerce og webshop
  • Har flair for kommunikation og mestre skriftligt dansk og engelsk
  • Er struktureret, detaljeorienteret og beslutningsdygtig
  • Trives i et tværfagligt miljø, hvor du samarbejder på tværs af afdelinger og lande

Det er et plus, hvis du har kendskab til UX/UI eller digital analyse, men det vigtigste er din nysgerrighed og lyst til at lære nyt.

Interesseret?

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Nordic Sales Director / CSO, Jakob Nannberg Scheel på 29 10 68 87.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Titel: Content & DXP Specialist – kombiner din tekniske forståelse og kreative sans
Frist:
Lokation: Merkurvej 7, 6650 Brørup, Danmark, 6650, Brørup, Denmark
Afdeling:
NDI GROUP A/S
Telefon nummer : 29 10 68 87
NDI Group A/S

Merkurvej 7
6650 Brørup
Danmark

CVR: 81203113

Brug for hjælp?

Ring på:
7615 1000

Mandag-torsdag:
7:30-16:00
Fredag
7:30-15:00

© 2023 NDI Group A/S

 

Powered by Emply