Intern sælger til Danmarks førende dækimportør

Brænder du for at levere professionel rådgivning og stærke kundeoplevelser – og motiveres du af at skabe resultater i et engageret team?
Så er du måske vores nye interne sælger hos NDI i Brørup.

Velkommen til NDI Group

NDI Group er en af Nordens førende leverandører af dæk og fælge med stærke positioner på både auto-, erhvervs- og landbrugssegmentet. Vi har ambitiøse vækstmål og arbejder målrettet med at udvikle vores forretning – derfor søger vi endnu en engageret kollega til vores interne salgsteam.

Du bliver en del af et dedikeret team på 10 engagerede medarbejdere, hvor samarbejde og godt humør kendetegner hverdagen. Vores arbejdskultur er præget af fællesskab og ansvar, og vi lægger vægt på, at vi lykkes sammen. Hverdagen er dynamisk, og dagene ligner sjældent hinanden.

Vi sidder i et åbent kontormiljø på hovedsædet i Brørup og tilbyder frihed under ansvar samt gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke baseret på dine kvalifikationer samt pensionsordning, sundhedssikring og en lækker kantineordning.

Dine opgaver

Som intern sælger bliver du en vigtig del af salgsarbejdet og den daglige kundedialog. Du rådgiver kunder om vores produkter og sikrer professionel håndtering af hele salgsprocessen.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Rådgivning om dæk og fælge til autosegmentet
  • Salg og ordrebehandling via telefon, mail og webshop
  • Udarbejdelse af tilbud og opfølgning på forespørgsler
  • Opbygning og udvikling af stærke kunderelationer
  • Tæt samarbejde og support til vores eksterne sælgere samt tværgående samarbejde i organisationen

Din profil

Du motiveres af at skabe værdi for kunderne og trives i dialogen – både på mail og telefon, hvor dit engagement og din positive tilgang kan mærkes i stemmen. Du arbejder struktureret, tager ansvar for dine opgaver og bevarer overblikket – også når tempoet er højt.

Du har gerne erfaring fra en lignende salgsrolle – fra dæk- eller autobranchen er et plus – men du kan også være nyuddannet med en struktureret tilgang og stærk motivation for at lære og udvikle dig i en salgsrolle.

Vi ser gerne, at du:

  • Trives med telefonisk kundekontakt og salgsopfølgning
  • Har flair for IT og gerne erfaring med ERP og CRM-systemer – kendskab til AX er også et plus
  • Bidrager aktivt til et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
  • Har lyst til at udvikle dig i en større, landsdækkende organisation med mange kollegaer

Interesseret?

Har vi vakt din interesse, eller har du spørgsmål til stillingen? Så er du velkommen til at kontakte Teamleder Martin Vork på telefon +45 51 24 14 02.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Titel: Intern sælger til Danmarks førende dækimportør
Frist:
Lokation: Merkurvej 7, 6650 Brørup, Danmark, 6650, Brørup, Denmark
Afdeling:
NDI GROUP A/S
Telefon nummer : 51 24 14 02
NDI Group A/S

Merkurvej 7
6650 Brørup
Danmark

CVR: 81203113

Brug for hjælp?

Ring på:
7615 1000

Mandag-torsdag:
7:30-16:00
Fredag
7:30-15:00

© 2023 NDI Group A/S

 

Powered by Emply