NDI Group søger elev til eksport
Er kommunikation en af dine spidskompetencer og er du dygtig til sprog? Bor der en sælger i dig? Og ønsker du dig brændende en erhvervskarriere? Så er vores eksportafdeling måske dit kommende praktiksted.
Teamet
Som elev hos NDI Group får du en uddannelse, som klæder dig godt på til din fremtid. Du vil indgå i vores team af engagerede og motiverede kolleger, som servicerer kunder i hele verden og vi står klar til at støtte dig og give dig praktisk viden og erfaring i hele praktikforløbet.
Du bliver oplært i alt lige fra produktsortiment, logistikprocesser, IT-systemer og salgets faser og discipliner. Og hvem ved, måske ender din praktik med et karriereforløb i NDI Group, som er en af branchens førende.
Ansvar og opgaver:
På din første arbejdsdag vil du blive introduceret til dine kolleger, som i løbet af de første måneder vil klæde dig på, så du gradvis kan få selvstændige opgaver og ansvar.
Dine opgaver vil bl.a. være ordrehåndtering, koordinering af ordrer og markedsanalyser. Du vil gradvis med din erfaring kunne give vores internationale kunder god kundeservice, være salgsback-up for vores salgsteam og ad-hoc support til hele teamet.
Kvalifikationer:
Du har en gymnasial uddannelse som HHX eller lignende. Du er god til at kommunikere på engelsk og behersker du også tysk, er det en fordel. Du har flair for IT og godt kendskab til Microsoft Word, Excel og Outlook.
Med ”en lille sælger” i maven ønsker du dig brændende en fremtid indenfor salg og eksport og du er ansvarsbevidst, lærenem og struktureret.
Interesseret?
Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
For mere information om stillingen er du velkommen til at ringe til vores E-commerce Manager, Mette Scharff Rasmussen på tlf.: 7615 1042.
Vi glæder os til at høre fra dig!