Assistent til NDI’s Nordiske Chief Sales Officer

Har du passion for statistikker og præsentationer? Er du en blæksprutte med struktur og planlægning som dine spidskompetencer? Så kan du blive en del af vores Nordic Sales afdeling.

NDI Group er Nordens største importør af dæk og fælge med selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Gruppen ejer desuden detailkæden Super Dæk Service og andre selskaber som leverandør til autobranchen. 

Assistent til Nordic Sales er en nyoprettet stilling, hvor du kan have medindflydelse på dine arbejdsopgaver. Du vil spille en afgørende rolle i at støtte vores Nordic Sales Director/CSO i daglige opgaver og sikre en gnidningsfri drift. Udover et tæt samarbejde med vores salgsteams i Danmark, Norge, Sverige og Finland, vil du også arbejde tæt sammen med vores øvrige afdelinger i virksomheden. Din base vil blive vores hovedsæde i Brørup.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer, dog med mulighed for nedsat arbejdstid. Arbejdstiden kan placeres fleksibelt. Der må forventes få rejsedage.

Dine opgaver:

  • Forberede og udarbejde mødemateriale, præsentationer, og statistikker
  • Koordinere og organisere møder, rejser og øvrige aktiviteter i Nordic Sales
  • Deltage i møder og tage referat
  • Monitorering og følge op på deadlines og kampagner
  • Støtte i diverse ad hoc-opgaver og administrative opgaver
  • Koordinering af salgsprojekter og -kampagner

Dine kompetencer: 

Du har formentlig en HHX eller tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund med erfaring fra en lignende stilling. Du taler og skriver engelsk, har generel flair for IT og mestrer Office-pakken, især Word, Excel og PowerPoint.

Som person arbejder du organiseret og har et godt overblik. Du er vant til at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver, og du kan håndtere pludselige opgaver med korte deadlines. Du trives i et miljø med tætte relationer til kolleger og samarbejdspartnere.

Interesseret? 

Er du interesseret, så send os en ansøgning med dit CV og en kort beskrivelse af, hvorfor du er det perfekte match for os. Da vi løbende vil indkalde til samtaler, indtil den rette kandidat er fundet, anbefaler vi, at du søger hurtigst muligt.

 

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at ringe til Nordic Sales Director/CSO, Jakob Nannberg Scheel på mobil 2910 6887.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Titel: Assistent til NDI’s Nordiske Chief Sales Officer
Frist:
Lokation: Merkurvej, 7, 6650, Brørup
Afdeling:
NDI GROUP A/S
Telefon nummer : 29106887
NDI Group A/S

Merkurvej 7
6650 Brørup
Danmark

CVR: 81203113

Brug for hjælp?

Ring på:
7615 1000

Mandag-torsdag:
7:30-16:00
Fredag
7:30-15:00

© 2023 NDI Group A/S

 

Powered by Emply