Business Process Owners - Supply Chain
Har du erfaring indenfor Supply Chain processer og implementering af nyt ERP-system? Er du optaget af at forbedre eksisterende og sikre lønsom og effektiv drift gennem mennesker og samarbejde? Så tilbyder vi rammer og perfekt timing til dig.
I forbindelse med den forestående implementering af Dynamics 365 Finance og Operations søger NDI Group A/S to Business Process Owners (BPO) til drift og udvikling af vores down stream forretningsprocesser i Supply Chain. Stillingerne har fokus på vores fremtidige forretningsmæssige flow fra produktion (MRP) over lagerdrift (WS) til distribution (TMS).
Som BPO er du en samlende figur, der på tværs af NDI Groups selskaber favner alle nordiske lande og selskaber i samme processer. I implementeringen af D365 bliver du en del af et BPO-hold der skal fokusere at sikre optimale processer i forretningen.
Dine primære opgaver vil være at:
- beskrive og afstemme de bedste processer inden for Planning/MRP (Master Resource Planning) og produktion.
- sikre lønsom drift gennem effektiv udnyttelse og styring af WMS (Warehouse Management System) evt. i D365.
- lede workshops og samarbejde med interessenter for at identificere forbedringsområder og balancere optimal udnyttelse af D365 F&O og effektiv drift af processer i virksomheden.
- arbejde tæt sammen med brugere, superbrugere, eksterne konsulenter og internt IT-team for at sikre korrekt implementering og anvendelse af løsningerne.
- udvikle og implementere standarder på tværs af lande og selskaber for at sikre kontinuerlig forbedring af forretningsprocesser.
- sikre god dokumentation af processer og løsninger.
- understøtte linjeledelsen med forandringsledelse og sikre brugerinvolvering under hele implementeringsfasen og den efterfølgende drift.
Din profil:
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for Supply Chain, produktion eller lignende. Du har min. 5 års erfaring med udarbejdelse af forretningsprocesser inden for Planning/MRP og produktion og/eller WMS/TMS samt solid erfaring fra stand alone Warehouse Management Systemer og evt. tidligere implementering af ERP-systemer f.eks. D365 Finance & Operations.
Din karriere har desuden givet dig en stærk procesforståelse og evne til at arbejde tværfagligt med både IT og forretningsenheder samt erfaring i projekt- og forandringsledelse i større projekter. I din værktøjskasse ligger beskrivelse og dokumentation af IT-processer og udarbejdelse af UAT.
Som person er du robust, reflekterende, systematisk med et positivt sind der smitter. Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner samt en proaktiv tilgang til problemløsning. Du sikrer kontinuerlig rapportering, der sætter ledelsen i stand til at træffe de nødvendige beslutninger om eventuelle forretningsmæssige skift/ændringer.
Vi tilbyder:
En spændende og udfordrende stilling som central aktør i en virksomhed i vækst med gode udviklingsmuligheder og samarbejde på tværs af selskaber og lande med organisatorisk tilhørsforhold i Supply Chain.
Du bliver en del af et dynamisk arbejdsmiljø med kompetente og engagerede kolleger med stor brancheerfaring, som vil elske at få din hjælp og støtte. Vi tilbyder Konkurrencedygtig løn og attraktive personalegoder.
Nysgerrig?
Er du nysgerrig efter flere detaljer om jobbet, er du velkommen til at kontakte Christian Heimer på telefon 7615 1183. Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende.