Kreativ grafiker med digitalt fokus søges til barselsvikariat
Er Adobe-pakken en del af dine superkræfter? Og motiveres du af at sætte dit præg på kampagner, content og kundeoplevelser i en kæde i bevægelse? Så har vi stillingen til dig.
Hos Super Dæk Service har vi sat jagten ind på en barselsvikar i stillingen som grafiker. Vikariatet strækker sig til august 2026, og der er mulighed for at starte hurtigst muligt.
Velkommen til et team med høj arbejdsglæde
De fleste møder Super Dæk Service første gang online – derfor spiller vores visuelle udtryk en vigtig rolle i rejsen mod den bedst mulige kundeoplevelse.
Som grafiker bliver du en central del af det kreative maskinrum og får en bred rolle med både udvikling og eksekvering af nationale kampagner, design af POS-materiale til vores næsten 70 Super Dæk Service afdelinger i Danmark, opsætning af nyhedsbreve, content til sociale medier og opdatering af det visuelle udtryk på sds.dk.
Du bliver en del af vores ambitiøse marketingteam, hvor du i tæt samarbejde med både bureau og kolleger er med til at sikre, at Super Dæk står visuelt skarpt og strømlinet på tværs af platforme. Vi sidder i et åbent og inspirerende kontorlandskab på hovedkontoret i Brørup og arbejder i et højt tempo med en uformel tone. Her lægger vi stor vægt på arbejdsglæde, fleksibilitet og god kemi.
Vi tilbyder dig
- En hverdag med spændende og afvekslende opgaver
- Højt tempo og masser af indflydelse
- En arbejdsplads i udvikling og med gode muligheder
- En virkelig lækker kantineordning
- Dygtige og imødekommende kolleger
- Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsordning
Vi forestiller os, at du
- Er en kreativ grafiker med øje for lækkert design
- Er vant til at arbejde med dynamiske bannere og digitale formater
- Er kreativ og har en sikker visuel og skriftlig kommunikation
- Er nysgerrig på nye trends
- Er struktureret med fokus på detaljen
- Er udadvendt og en løsningsdrevet kollega, der får det bedste ud af det, der er – og skaber det, der mangler
Bonuspoint hvis du har erfaring med motion graphics – men det er ikke et krav.
Er det dig, vi netop har beskrevet?
Så skynd dig at sende os din ansøgning, gerne med eksempler på tidligere arbejde samt et CV. Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Marketingchef Camilla Pedersen på 92927600 eller CAPD@sds.dk.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.